I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme

Jeg synes budskabet er så rammende, at jeg fik det tatoveret på min underarm

“Hold kæft med hvad du mener.” Det er de ord, jeg bedst husker, der er blevet sagt til mig, lige siden jeg var barn. I det syriske samfund var der stikkere overalt. Hvis man kunne angive naboen for et eller andet, så kunne man blive forfremmet eller belønnet på anden vis, så derfor skulle man være varsom med at sige sin mening – det kunne få store konsekvenser.

Jeg glemmer aldrig borgmesteren i den landsby i Syrien, hvor jeg boede som barn. Han var imod regimet, og derfor blev han fængslet og tortureret. Vi spillede fodbold på markedspladsen, da de kom og sparkede ham ud af en bil. Han var død, og han lignede et skelet. Jeg ved faktisk ikke, om han kæmpede for demokrati, men han kæmpede mod regimet, og jeg husker ham som en modig mand.

Den hændelse gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, og det er blandt andet derfor, jeg har tatoveret “Ytringsfrihed” på min krop. I et demokrati må ytringsfriheden være total; den kan ikke gradbøjes. Nu, hvor vi er i kamp mod terroristerne, kan nogle måske fristes til at overveje tortur eller ‘fysisk moderat pres’ for at få oplysninger, der kan forhindre terror. Donald Trump sagde på et tidspunkt, at han går ind for brug af tortur, fordi “det virker”, som han sagde. Det er en vej, man skal holde sig langt, langt væk fra. Tortur kan heller ikke gradbøjes, og det hører ingen steder hjemme i et demokrati.

Som barn blev jeg altså bedt om at holde kæft, men jeg har i den grad taget revanche, siden jeg kom til Danmark. Jeg siger min mening. Man siger “tale er sølv – tavshed er guld.” Jeg er dybt uenig. For mig at se er tale, det at ytre sig, langt mere værd end tavshed. For mig er tale, det frie ord, guld.